Vindmøller og sikkerhed
Billede Søren Krohn
© 1998 DWIA
Rysteføler Vindmøllers komponenter er bygget til at holde i 20 år. Det betyder, at de skal holde i mere end 120.000 driftstimer ofte under stormfulde vejrforhold. Hvis man sammenligner med en normal bilmotor, kører den normalt kun 5.000 timer i sin levetid. Store vindmøller er forsynet med udstyr, der skal garantere sikker drift i løbet af deres levetid.
Sensorer
En af de klassiske og mest simple sikkerhedsanordninger i en vindmølle er rysteføleren, der fik sin premiere i Gedsermøllen. Den består simpelthen af en kugle, der hviler på en ring. Kuglen er forbundet med en afbryder ved hjælp af en kæde. Hvis vindmøllen begynder at ryste, vil kuglen falde af ringen og via afbryderen stoppe vindmøllen.
Der findes mange andre sensorer i nacellen, f.eks. elektroniske termometre, der holder øje med olietemperaturen i gearkassen og generatorens temperatur.
Rotorblade
Sikkerhedsreglerne for vindmøller varierer mellem forskellige lande. Danmark er det eneste land, hvor det kræves, at alle nye rotorblade testes både statisk ved at bruge vægte til at bøje bladet og dynamisk ved at teste bladets evne til at modstå udmattelse ved gentagne lastpåvirkninger ved mere end 5 millioner bøjninger.
Overhastighedsbeskyttelse
Det er afgørende, at vindmøllen standser automatisk, hvis der er en fejlfunktion i en af vindmøllens vitale dele. Hvis f.eks. generatoren overophedes eller mister forbindelsen til elnettet, vil den ikke længere bremse rotorens bevægelse, og rotoren vil derfor accelerere inden for ganske få sekunder.
I sådanne tilfælde er det vigtigt at have en beskyttelsessystem mod overhastighed. Det kræves ved lov, at danske vindmøller har to uafhængige sikkerhedsbremsesystemer, der kan standse vindmøllen.
Klik her
Aerodynamisk bremsesystem: Tipbremser
Det primære bremsesystem er for de fleste moderne vindmøller det aerodynamiske bremsesystem, som drejer rotorbladene ca. 90 grader langs deres længdeakse (gælder for pitchregulerede eller aktivt stallregulerede vindmøller) eller drejer rotorbladenes tipper 90 grader (gælder for stallregulerede vindmøller).
Systemerne er normalt fjederbetjent, så de kan fungere selv under strømsvigt, ligesom de automatisk aktiveres, hvis det hydrauliske system taber tryk. Det hydrauliske system bruges til at dreje vingerne eller vingetipperne tilbage på plads efter at den farlige situation er ovre.
Erfaringer har vist, at de aerodynamiske bremsesystemer er meget sikre.
De standser vindmøllen inden for højst nogle få omdrejninger. Samtidig er det en meget blid måde at bremse vindmøllen ned uden for stort slid på tårn eller maskineri.
Den normale måde at standse en moderne vindmølle (uanset årsag) er derfor at bruge det aerodynamiske bremsesystem.
Mekanisk bremsesystem
Skivebremse Den mekaniske bremse bruges som backup for det aerodynamiske bremsesystem og som parkeringsbremse, når vindmøllen er bragt til standsning, hvis den er stallreguleret.
Pitchregulerede vindmøller behøver sjældent at aktivere den mekaniske bremse (bortset fra under vedligeholdelsesarbejde), da rotoren ikke kan bevæge sig ret meget, når vingerne er drejet 90 grader.
© Copyright 1997-2003 Vindmølleindustrien
Opdateret 30. juli 2003
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/safety.htm
Vent venligst...