Vindmøllers aerodynamik: Opdrift
Rotoren, der består af vingerne og navet, er placeret på vindsiden af tårnet og nacellen på de fleste moderne vindmøller. Det skyldes især, at luftstrømmen bag tårnet er meget uregelmæssig (turbulent).
Hvad får rotoren til at dreje?
Fly Svaret synes logisk - vinden.
Men det er faktisk lidt mere kompliceret, end at luftmolekylerne blot rammer forsiden af vingen. Moderne vindmøller bruger teknologier, der er udviklet inden for fly- og helikopterindustrien plus en del nye specielle vindkraftteknikker, da vindmøller skal arbejde under meget anderledes forhold end fly, især skiftende vindhastigheder og vindretninger.
Opdrift
Opdrift på vingeprofil Up arrow Se på figuren med animationen af profilen (tværsnittet) af en oversavet flyvinge. Grunden til at et fly kan flyve er, at luften, der glider langs oversiden af vingen, bevæger sig hurtigere end luften på undersiden af vingen.
Det betyder, at trykket vil være lavest på oversiden af vingen. Det lavere tryk skaber en opdrift, dvs. en kraft, der trækker flyet opad.
Opdriften sker vinkelret på vindretningen. Opdriftfænomenet har bl.a. taglæggere kendt i århundreder. De ved af erfaring, at tagdækningen på læsiden af taget (den side som vender væk fra vinden) bliver revet af hurtigt, hvis tagbeklædningen ikke er ordentligt fastgjort til tagkonstruktionen.
© Copyright 1997-2003 Vindmølleindustrien
Opdateret 23. september 2003
http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/lift.htm
Vent venligst...