3-faset vekselstrøm
Vekselstrøms effekt svinger hele tiden. Til almindelig brug i husholdninger til f.eks. elpærer, er det ikke noget stort problem, da glødetråden i pæren stadig er varm i det korte interval, hvor effekten falder. Neonlys (og computerskærme) vil derimod blinke, men blinkene er så hurtige, at det menneskelige øje ikke når at opfatte det. Til motorer er det dog bedst at have strøm med konstant effekt.
Spændingsvariation for trefaset vekselstrøm
3-Phase AC graph Man kan opnå konstant effekt i et vekselstrømsystem ved at have tre separate elledninger med vekselstrøm, men hvor faserne er forskudt 1/3 periode fra hinanden. På figuren er den røde kurve 1/3 bagefter den blå kurve, og den gule kurve er 2/3 bagefter den blå kurve.
Som vi så på den foregående side, varer en periode 20 millisekunder (ms) i et 50 Hz elnet. Hver af de tre faser er derfor 20/3 = 6 2/3 ms efter hinanden.
Lige meget hvor man ser på den vandrette akse på figuren ovenfor, kan man se, at summen af de tre spændingsniveauer altid er nul, og at spændingsforskellen mellem to vilkårlige faser svinger som en vekselstrøm.
På den næste side viser vi, hvordan en generator kan tilsluttes et trefaset elnet.
© Copyright 1997-2003 Vindmølleindustrien
Opdateret 1. juni 2003
http://www.windpower.org/da/stat/unitsac3.htm
Vent venligst...