Tilslutning til 3-faset vekselstrøm
På siden om synkrone generatorer blev det nævnt, at hver af elektromagneterne i statoren er tilsluttet sin egen fase. Man kan undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre, da et 3-fasesystem normalt kun har tre elektriske ledere (ledninger). Svaret gives i figuren ovenfor.
Deltaforbindelse
Hvis man kalder de tre ledere L1, L2 og L3, så kan man forbinde den første magnet til L1 og L2, den næste til L2 og L3 og den tredje til L3 og L1.
Den type forbindelse kaldes en deltaforbindelse, fordi man kan placere lederne i en deltaform (trekant). Der vil være en spændingsforskel mellem hvert par af faser, som i sig selv er en vekselstrøm. Spændingsforskellen mellem hvert fasepar vil være større end spændingen, som vi definerede på den foregående side, forskellen vil faktisk altid være 1,732 gange spændingen (1,732 = kvadratroden af 3).
Stjerneforbindelse
Der er endnu en måde, hvorpå man kan forbinde til et trefaset elnet.
Man kan også forbinde en af enderne fra hver af de tre magneter til hver sin fase og så forbinde den anden ende til en samling fælles for de tre faser. Det kan se overraskende ud, men hvis man tænker på, at summen af de tre faser altid vil være nul, kan man indse, at dette faktisk er muligt.
© Copyright 1997-2003 Vindmølleindustrien
Opdateret 12. august 2003
http://www.windpower.org/da/stat/unitac3c.htm
Vent venligst...