Hvad er en erhvervsuddannelse?

image_pdfimage_print
En erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Det betyder, at uddannelsen bygger på de forudsætninger du har opnået i grundskolen.

Fælles for den overvejende del af erhvervsuddannelserne gælder, at de gennemføres som en blanding mellem at gå på erhvervsskole, og at være i en praktikvirksomhed eller på et Praktikpladscenter.

Sådan starter du på erhvervsuddannelse:
Hvis du går i 9. eller 10. klasse nu, eller er gået ud for mindre end 1 år siden:Så læs her

 Så skal du starte på Grundforløb 1 (GF1) som varer 1/2 år.

For at komme ind skal du:
– være vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse.
– have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
Har du ikke 02, kan du komme til en optagelsesprøve på en erhvervsskole.

Efter GF1, skal du ind på Grundforløb 2 (GF2), som varer 1/2 år.

Hvis du ér gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end 1 år siden:Så læs her

 Så skal du starte direkte på Grundforløb 2 (GF2), som varer 1/2 år.

For at komme ind skal du:
– have mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
Har du ikke 02, kan du komme til en optagelsesprøve på en erhvervsskole.

Læs næremere under menupunktet Hvordan kommer jeg ind?

Se grafisk oversigt over erhvervsuddannelser: Oversigt

Efter grundforløb 2:
Efter GF2 skal du så i gang med hovedforløbet. For at kunne starte på hovedforløbet, skal du enten have tegnet en kontrakt med en praktikvirksomhed, eller have en praktikaftale med et praktikcenter på en erhvervsskole. Disse aftaler kan du få på plads mens du går på grundforløbet. Der også nogle forskellige adgangskrav afhængig af hvilken uddannelse du har valgt.

Hvad kan du når du er færdig?:
En afsluttet erhvervsuddannelse giver dig direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært.

Er du låst til den erhvervsuddannelse du har gennemført?
NEJ, du er på ingen måde låst i forhold til den erhvervsuddannelse du har gennemført. Er du fx uddannet som Personvognsmekaniker, har du opnået en bred vifte af kompetencer, som gør, at du kan søge faglært job inden for mange andre områder. Det er der mange, der benytter sig af.