Du har mange muligheder
Du kan tage mange forskellige uddannelser. Faktisk kan du vælge mellem 86 spændende uddannelser, som du kan bruge i industrien. De tager mellem 1,5 og 5,5 år – og du kan altid videreuddanne dig. Du kan fx blive ingeniør, teknolog, merkonom eller markedsføringsøkonom. Under uddannelserne kan du se mange flere efteruddannelsesmuligheder til hvert fag.
Fælles for uddannelserne er, at du veksler mellem skole og praktik. Du kommer ud i det virkelige liv og får afprøvet din viden i praksis. Og så får du løn under uddannelsen. Du kan tjene mellem 7.000 og 12.000 kr. om måneden. Hvis du er over 25 år, kan du blive voksenelev/lærling og tjene 20.000 kr. om måneden, mens du uddanner dig!
Læs mere om erhvervsuddannelser og de mange muligheder inden for industriens område.
