Vindmøllen styres af en computer, også kalder controller, der overvåger vindmåleren, energiproduktionen og diverse sikkerhedskredsløb og følere. Når vindhastigheden er nået op på et antal meter pr. sekund sørger computeren for at krøje nacellen og vingerne op i vindretningen, slippe den mekaniske bremse, slippe vingetip bremserne, pitche vingerne, og når rotoren når den rette hastighed kobler controlleren gradvis generatoren ind på elnettet.
Controlleren består af moduler der er indbygget i et styreskab sammen med andre elektriske komponenter.
Næsten alle vindmøller er koblet til telenettet eller et netværk. Så kan mølleejeren kontakte vindmøllen og se produktionen – eller vindmøllen kan selv kontakte en servicetekniker op og slå alarm, hvis der er noget galt. Serviceteknikeren kan så via forbindelsen se hvad der er galt. Problemer i styringen kan nogle gange rettes direkte via telefonen/nettet, mens andre problemer kræver servicebesøg.
Gennemse emneNæste emne