Ifølge en undersøgelse udgjorde håndværkets andel af sysselsætningen i udvalgte byer 17-24 % i 1911 og 15-21 % i 1930. Forudsættes andelen reelt konstant i perioden, kan opgørelser for 1911 og 1930 for håndværk og industri tilsammen antages stort set at afspejle industriens udvikling. Ved en sådan sammenligning ses, at byerne lader sig inddele i en række undergrupper:
- købstæder og forstæder med forholdsvis stor industriel vækst,
- købstæder med en større industriel fremgang,
- købstæder med en mindre industriel fremgang
- stagnerende købstæder og købstæder med tilbagegang for håndværk og industri,
- byer med stor industriel vækst (fortrinsvis i Vestjylland),
- “gamle” industribyer med mindre fremgang,
- “nye” mindre industribyer, herunder fiskerlejer og landsbyer som i kraft af jernbaneforbindelse eller lignende, undergik en bymæssig udvikling,
- landsbyer og fiskerlejer uden industriel udvikling.
Til belysning af industriens betydning i 1930 kan nævnes, at håndværk og industri tilsammen udgjorde mere end halvdelen af sysselsætningen i i alt 155 byer (svarende til knap en tredjedel af alle byer). Forudsættes, at håndværket udgjorde 15-20% af de sysselsatte, kan industriens andel skønsmæssigt sættes til 25-35% i disse byer.