Hvad er et Praktikcenter?
Lykkes det ikke lige at finde en ordinær praktikplads i en virksomhed, kan du inden for en stor del af erhvervsuddannelserne optages på et af de 12 Praktikcentre, der er i Region Midtjylland.
De enkelte Praktikcentrene er tilknyttet en erhvervsskole, og fungerer i praksis som en erstatning for det at være ansat som elev eller lærling i en virksomhed.
På Praktikcentrene får du adgang til spændende praktikpladspakker, som kombinerer det praktiske arbejde i praktikcentret med kortere eller længere praktikforløb i en virksomhed.
Praktikcentrenes opgave er også at arbejde for at du kommer ud og bliver ansat i en virksomhed.