Da olielandene i 1973 begyndte at sætte prisen på råolie kraftigt op, opstod der yderligere en interesse for vindenergi og anden alternativ energi. I 1975–1978 opførte elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”. At Tvindmøllen blev bygget af en flok amatører, hvoraf meget få havde haft værktøj i hånden før, gjorde ikke symbolværdien mindre.
I 1975 – 1978 opførte elever og lærere på Tvind skolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”. Foto: Tvind
Tvinds credo har altid været, at ”man kan, hvad man vil ”. Der blev dog hentet viden og idéer hos udenlandske og indenlandske eksperter, der bidrog med at designe og beregne den kæmpestore mølle, blandt andet folk fra både Risø og DTH.
Spørger man folk i vindkraftbranchen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: at Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til A-kraft. Peter Hjuler, programleder for vindkraftforskningen på Risø, som selv arbejdede med et delprojekt på Tvindmøllen, mener at: Tvindmøllen på flere områder satte gang i en egentlig forskning indenfor vindkraft. For eksempel gik Risø i gang med at arbejde med aerodynamik, efter at tre forskere fra Risø havde været involveret i at udforme og beregne Tvindmøllens vinger.
Oplæs tekst