Johannes Jull, der havde været på kursus hos Poul la Cour på Askov Højskole gennem førte i 1950 en række forsøg med vekselstrømsproducerende vindmøller. Juul konstruerede den såkaldte Gedsermølle, som har været en stor inspirationskilde for den vindmølleindustri, der langsomt udviklede sig fra 1970erne og frem til i dag. Gedsermøllen var i drift fra 1957 til 1967. Den havde en effekt på 200 kilowatt og tre vinger med en diameter på 27 meter – samme størrelse som de moderne vindmøller nåede op på i slutningen af 1980erne. Juul opfandt også de luftbremser, der sidder på vingespidserne af mange moderne vindmøller.
Møllen i Gedser var et led i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev afsluttet i 1962. Gedsermøllen fik nyt liv i 1977 som følge af energikrisen. Det skete med støtte fra bl.a. den amerikanske rumfartsorganisation NASA, der mente at netop Gedsermøllen var egnet for de måleresultater, de havde brug for i deres kortlægning af vindenergiens muligheder og begrænsninger.
Gedsermøllen” af Johannes Jull, 1957. Foto: Gedser turistbureau.
Gedsermøllen indgår som en del af det danske kulturministeriums designkanon, og en del af begrundelsen for valget lyder således:
”I 1950’erne var det endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst.
I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver, gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource, vi har allermest af: vind. Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen om et bæredygtigt energiforbrug.
Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget, når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved indsejlingen til København, og overalt i landet.”
Oplæs tekst